Hør din Indre Musik

  Hvor godt vil du have det?

                              - der er altid mere..

Hør din Indre Musik


Tilbage i 2005 hørte jeg forfatteren Wayne Dyer fortælle en historie om en mand der lå på sit dødsleje og som sagde til sin søn ”Don’t die with your music still in you”.

Noget i det han sagde gav dyb resonnans i mig. Jeg vidste, at der var ressourcer i mig, der endnu var ubrugte, og disse ressourcer havde jeg lyst til at udforske. Jeg havde oplevet mange gode og spændende ting i mit liv – og jeg havde nået de arbejdsmæssige mål, jeg havde sat mig. Nu ville jeg kende alle tonerne i min musik.


Jeg tror der ligger ukendte ressourcer i os alle, og jeg tror vi altid har mere i os, end vi er klar over. Og selvom vi måske har anelser om vores ubrugte potentialer, så kender vi dem ikke helt, hvis vi aldrig har udfoldet og afprøvet dem.


Kender du alle tonerne i din musik?

Hvilke ressourcer kender du rigtig godt – som du er fortrolig med og bruger i dit personlige liv eller i dit arbejdsliv?

Men hvad er der mere?

Hvad er det for toner i din musik, som du aldrig helt har hørt?  Som du fornemmer er der – men som du aldrig har afprøvet – eller måske overhovedet ikke kender?


Fungerer dit liv rigtig godt – men måske ikke helt tilfredsstillende?

Forestiller du dig sommetider noget større og bedre?

Har du en idé om, at du sidder fast i det vanemæssige – af forskellige grunde?

Hvad har du ikke realiseret af dig selv endnu?

Og hvad står i vejen?


Er du forandringsparat – og parat til at være forandringsskabende?

Vil du kende alle tonerne i din musik?


Du hehøver ikke vide, hvad det er du vil – for Mentor-tilbudet her handler netop om at finde ud af, hvad det er, den ubrugte del af dig vil.


KONTAKT

HANNE BOM

+45 35 42 42 11

hanne@bodymind-institute.dk